Opstart af inverter med SolarEdge SetApp
0

SolarEdge’s nye serie af invertere er uden display, og i fremtiden vil alle nye invertere være af denne type. Når en inverter uden display skal opstartes og indstilles, sker det via din smartphone fra app’en SolarEdge SetApp.

Hent SolarEdge SetApp til Android eller Apple i din app-store.

Du kan logge ind i app’en med de samme login-oplysninger, du bruger til monitorportalen. App’en starter med at ville scanne inverterens QR-kode med telefonens kamera. App’en laver nu en Wi-Fi-forbindelse mellem din telefon og inverteren, og herfra guider den dig videre trin for trin til softwareopdaterering, indstillinger for land, kommunikation mv, samt til slut parring mellem inverter og optimizere.

Inverteren uden display har stadig lysdioder, som giver en visuel indikation af dens status. Skal du efterfølgende fejlsøge på en inverter uden display, kan du også her bruge SetApp til at se information om systemet, eller du kan afkode oplysninger om systemet via lysdioderne.

SolarEdge har lavet en videoguide på engelsk, der gennemgår opstartsprocessen med SetApp. Du kan se videoen på Youtube her.

Indsend kommentar

Din emailadresse bliver ikke offentliggjort

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

X